Vi vil meget gerne se jeres billeder

Hej folkens og tak for sidst.
Nu er vi så småt ved at finde tilbage til hverdagen igen ovenpå det fantastiske bryllup og bryllupsrejsen.

Vi vil meget gerne se de billeder som i har taget på vores store dag, og derfor har jeg lavet en lille guide der viser hvordan i kan gøre det.

Gå ind på https://www.wetransfer.com/

Skærmbillede 2014-10-12 kl. 16.17.39
(Denne skærm kan variere lidt i udsegne) Men tryk på skip i nederste højre hjørne.

1_info
1. Tryk på Add files og vælg alle de billeder som du vil sende til os.
2. Indsæt min mail michael@lundkrogh.dk hvor der står friends email.
3. Under din E-mail adresse indtaster du naturligvis din egen e-mail adresse. 😉
4. Under Message kan du skrive en lille besked til os hvis du føler for det.

2_overfoer
Her kan du se at den er ved at sende dine billeder/video. (Når den når 100% er den færdig)

4_overfoersel_faerdig
Sådan ser det ud når filerne er blevet sendt. Og du vil modtage en e-mail når vi har hentet billederne.

Vi glæder os rigtig meget til at se jeres billeder.

Maui: dag 5

Torsdag den 04.09.2014
I dag sov vi længe, hvilket var tiltrængt efter de to sidste tidlige morgenoplevelser.
Vi brugte dagen ved stranden, hvor vi slappede totalt af og nød det skønne vand.

Til aften var vi til luau, som er en fest med buffet med alle lækkerier fra Hawaii og stort danseshow med fortællinger og diverse forskellige danse fra forskellige øer.
Vi kunne genkende en del af fortællingerne og dansene fra vores tur i polynesian culturecenter, det var ret fedt

Maui: dag 3

tirsdag den 02.09.2014
I dag har været den mærkeligste dag på hele vores tur Ö.
Det startede med, at hotellets brandalarm gik kl 01.45 og vi blev beordret til at forlade hotellet. Jeg (Trine) gik i panik over at miste billeder fra brylluppet og ferien, så alle kamera og computer blev kastet ned i en taske. Michael løb forvirret om sig selv (lidt ligesom da Lise skulle føde). Faktisk var det først på vej ned af trappen at det slog mig, at vi ikke havde fået vores pas med ned. Heldigvis viste det sig at være falsk alarm og vi kunne vende tilbage til vores værelse. Men sikke en chok.

Vi skulle desværre op kl 06.00 om morgenen, da vi blev hentet på hotellet og skulle på tur kl. 07.00. Så natterenderiet med den falske brandalarm sad tungt i kroppen.
Turen vi havde booket var “the road to Hana” også kaldet “the road to divorce”. En tur til byen Hana, som går af de mest smalle og snoede veje, som vi nogensinde har set. Vejene ligger helt ud til kysten, hvilket gør det ekstra spændende. Det er desuden altid en oplevelse af møde modkørende – og dem er der mange af.

Hele vores tur var generelt meget mærkelig: chaufføren var tudse gammel og distræt. Han kunne ikke finde ud af hvem han skulle have med m.m. Han endte med at glemme et par og fik en person med, som ikke skulle have været med på turen. Derudover sad vi lige bagved en dame som valgte at brække sig adskillelig gange inde i bussen. Det gjorde det ikke bedre, at vi sad foran en mand som snorskede hele tiden og tilsyneladende nægtede at pudse næse. JØSSES!
Men heldigvis fik vi oplevet en masse smukke ting: vi badede i vandfald – hvilket var en utrolig fed oplevelse, vi fik set grotter og black sand beaches samt fik set en masse smuk natur. Vi klarede også turen uden skilsmisse, så alt i alt var det vel en succes.
Turen tog 12 timer i alt (og far ville nok være død af skræk flere omgange – du skal nok ikke se billederne). Så vi er ret smadret her til aften. Så efter aftensmaden og opdateringen af bloggen vil vi leje en ny film, så vi kan slappe af inden vi skal tidlig op igen i morgen og på nyt eventyr, det bliver rigtig spændende :-) Vi glæææææder os.

/Michael og Trine

Maui: dag 2

mandag den 01.09.2014
I dag har vi booket lidt forskellige hyggelige oplevelser for vores ophold på Maui, som vi ser rigtig meget frem til :-)

Vi brugte resten af dagen på den smukke strand,s om hører til resortet. Det var super lækkert. Vi leje en parasol, så vi fik lidt skygge (solen er sygt stærk). Vi hyggede os med at læse bøger og lege med vores Go Pro ude i havet. Det fik vi faktisk hele dagen til at gå med.

Efter at have spist aftensmad tog vi ud i et shoppingcenter, som ligger lige i nærheden. Vi gik derud og gåturen bød på både frøer og karkelakker (ADR). Michael fik købt en masse tøj, faktisk har han snart en helt ny garderobe med alle de indkøb han gør sig.

Vi sluttede aftenen af med at købe snacks og leje “22 jump street” – kanon fed film :-)
Jeg må hellere tilføje, hvor awesome en seng vi har på dette hotel. Sengen er nærmest halv højde af mig (Trine), den er fyldt med puder, vi sover ovenpå en dyne og hvor man plejer at sove under et tæppe, sover vi under en tynd dyne. Det er perfekt. Vil ønske vi kunne tage sengen med hjem – men omvendt, så ville jeg nok have svært ved at komme afsted om morgenen og komme på arbejde.

/Michael og Trine

IMG_2508.JPG

IMG_2505.JPG

The Big Island: dag 4

Lørdag den 30.08.2014
I dag er det allerede to uger siden vi blev gift. Det er så uvirkeligt, tiden går jo så stærkt. Men det har været to gode uger og med en fantastisk dag at tænke tilbage på.

I dag var vi tidligt oppe og fik morgenmad på det nye sted vi fandt i går. Derefter tog vi en hurtig tur ned til Aloha toerings, da det viste sig, at den jeg købte i går var for stor. Til mit store held (ja det sker åbenbart en gang imellem 😉 ), så ville de gerne bytte den for mig selvom jeg havde haft den på en hel dag. Denne gang blev det en lidt dyrere omgang med toe rings. Gik fra en tåring i en blanding af sølv og hvidguld til tre tåringe en i almindelig 14 karat guld og to små i 14 karat roseguld. UPS, men hvis ikke jeg skulle have guld på den ene tå, hvem skulle så? Overvejer stadig om jeg skulle have gået all the way og købt guldringen med diamanter ö Meeeeen den kostede liiiige lidt mere. – Michael er ved at være træt af at høre om tåringe og gav udtryk for, at jeg bag købte det jeg ville have i butikken.

Derefter skyndte vi os tilbage til hotellet, hvor vi kl. 11.15 blev hentet og vores vulcanotour startede. I bussen var der også et par fra Tyskland, som blev gift samme dag som os, to kvinder fra Australien og et ægtepar fra USA. Parret fra Tyskland havde netop været på Maui og det hotel vi skal bo på der, hvilket de sagde var rigtig godt, så det ser vi frem til.
Vi havde valgt en eveningtour, da det giver et meget bedre syn af vulkanen. Dette kan ses på billeder, som kommer op senere. Vi kunne nemlig se lyset fra vulkanen og det kan man ikke om dagen. Det var sindsygt smukt. Det var faktisk det turen sluttede med.
Vi startede med et stop hos en organsk kaffefarm, hvor vi så træerne med bønnerne på og fik fortalt lidt om disse. Derefter fik vi en frokost og turen gik videre.
Vi stoppede derefter ved et bageri, som var det mest sydlige bageri i hele USA.
Derefter kørte vi ganske kort for og stoppede ved en black sand beach. Det var utrolig smukt. Midt i det sorte sand lå der Honu’s, havskildpadder, og solede sig. Andre skildpadder lå ud i vandet og flød rundt, et rigtig smukt syn.

Derefter gik turen videre til Vulcano Village. Her vandrede vi en kort tur rundt i regnskoven og igennem en lavatube. Det var virkelig flot og vores guide, Rob, fortalte om alt omkring vulkanen. Vi så også den dal, som var fuld af lava, som nu er størknet.
Turen gik videre til et hotel, hvor vi fik vores aftensmad og vi fik hygget lidt foran pejsen i gyngestole.
Hele turen sluttede så af henne ved selve krateret af den ene vulkan. Her kunne vi se røgen komme op af og jo mørkere det blev jo mere kunne vi se den lyse orange. Det var så smukt.

Det var en virkelig fed oplevelse at slutte af med på The Big Island.

/Trine og Michael

IMG_2338.JPG

IMG_2328.JPG

IMG_2354.JPG

The Big Island: dag 3

Fredag den 29.08.2014
I dag har vi sovet længe, haft en afslappet morgen og spist så sen morgenmad, at det faktisk blev til vores frokost.
Vi har fundet et sted lige ved siden af hotellet, som laver lækker morgenmad og gode burgere, så det er jo ren win.
Efter morgenmaden/frokosten tog vi hen til det marked der er her i byen. Der var fuld af små boder, som lå i en klynge for sig. Det var hyggeligt, men meeeega varmt. De har noget virkelig flotte ting (træ de sidder og skære ud mens du ser på det m.m.) og en masse bras. Vi fik købt nogle gode ting :-) og lidt fra bestilling 😉

Efter vores tur på marked kiggede vi rundt i de andre butikker der er her i Kona. Der er faktisk mange små “villages” af butikker forskellige steder, det er ret hyggeligt. Vi fik blandt andet købt lidt ekstra gear til vores go pro: the cheststrap og sådan en arm, som kan forlænges og som kan stå på fod. Så det glæder vi os til at afprøve :-)
Jeg fik også æren af at få en tåring, ja det lyder måske lidt skørt, men den er ret fin. Det er sådan en der går hele vejen rundt om tåen og ikke en af dem der bare skal klipses på tåen. Damen der solgt den havde haft sin på i 12 år ö Hvis jeg havde tænkt nærmere over, at den skulle sidde der så længe, så havde jeg nok valgt den fuld af diamanter 😉 Men nøjes med en blanding af sølv og hvidguld.

Vores shuttlebus chaufør fra første dag havde anbefalet et sted “Splashers”, hvor de skulle have rigtige gode burgere. Så der spiste vi en tidlig aftensmad, vi havde nemlig planlagt løjer om aftenen.

Vi stod klar nede på kajen til en lidt vild oplevelse, som vi begge var meget nervøse over.
Vi havde bestilt en aften snorkeltur med mantaer. Hvor vi skulle flyde efter båden og holde fast i en devise, som lyste ned i vandet for at tiltrække plankton. Dette da det ville tiltrække mantaerne.
Desværre blev turen aflyst på grund af at havet var for vildt og der var for store bølger. Det var rigtig ærgerligt, det ville have været en super fed oplevelse. Og så fik vi jo heller ikke brugt det nye gear til Go pro’en.
Vi valgte i stedet for at gå ud og få en lava flow og en øl og hygge lidt i stedet.
Faktisk er vandet så vildt i dag, at bølgerne smasker ind i kanten så hårdt, at det vælter med vand ud over hele fortovet og den ene kørebane.

Vi skulle have afsluttet aftenen med at se flere af bryllupsbillederne fra fotografen og se Sons of Anarchy, men Michael valgte at tage en tur i drømmeland i stedet for – enjoying marriedlife. Ej, faktisk skal jeg ikke brokke mig, det plejer at være mig der falder i søvn i tide og utide. Så jeg har ro og fred til at se billeder fra både bryllup og polterabend, skønt. Så vækker jeg Michael til sidst og tvinger ham til at se Sons of anarchy.
Apropos Sons of Anarchy – her er vildt mange bikers på grund af labour day, åbenbart. Jeg startede med at pege dem og deres rygmærker ud: Tutora hed de første. Michael sagde, som om han var Clay Morrows,ej det er da bare en motorcykelklub, som godt kan lide at køre motorcykel.
Men så så vi et par Hells Angels og andre bikeres og så var han vidst overbevist. Så vi forsøger lige at opfører os pænt og gå en stor bue uden om alle de parkeret Harleys, så jeg ikke kommer til at vælte en ö (har set i serien, at man får mange bank af det). Men har mest af alt lyst til at spørge om en af dem giver en tur på deres Harley, men det gider de nok ikke, desværre.

I morgen skal der være et kano-contest i bugten lige ud fra kajen og vores hotel. Desværre kan vi ikke se det, da vi har booket andre løjer. Men håber for dem, at bølgerne er stilnet lidt af.

/Trine og en sovende Michael

IMG_2296.JPG

IMG_2305.JPG

IMG_2301.JPG

The Big island: dag 2

Torsdag den 28.08.2014
I dag sov vi længe og er nu klar parat til en ny dag og poolpartyen er ude af kroppen igen.
Vi startede dagen med morgenmad på resortet, ikke noget at råbe hurra for, så godt der er så mange spisesteder lige i nærheden (på Kauai var der ikke spisesteder i nærheden, faktisk boede vi ikke på samme måde i en by som nu).
Derefter bookede vi et par turer for vores tid på denne ø. Det er selvfølgelig noget med vulkaner og at svømme med nogle kæmpe store fisk (som ser lidt onde ud), men nok om det senere 😉

Derefter tog vi Trolleyen (som kører langs byen og kun koster 2 dollars pr. person) hen til den nærmeste strand. Det var en crazy strand. Den var ret lille og faktisk var det et surfspot. Men hold da kæft, der skal vi i hvertfald ikke surfe. Kysten på Big Island består af kæmpe sort lava sten og det gjorde det naturligvis også ved stranden. Nogle af stenene flyder løst rundt. Bølgerne var fuldstændig vilde. Faktisk var det umuligt at bade der, selvom vi forsøgte (rolig far, vi lever endnu – blev kun taget af en kæmpe bølge).

Om aftenen havde vi bestemt os for, at vi ville tage en tur i biografen. Så vi tog Trolleyen derud. Den film vi gerne ville se kørte ikke længere da vi kom derud. Så vi valgte den film der kørte først efter vores ankomst, så vi endte med “If I stay” – en total tøsefilm. Faktisk var der kun os og tre andre piger. Selvom det var en total tøsefilm, var den mega god og puha sikke et plot. Faktisk endte jeg med at tude så meget, at Michael måtte gå ud for at finde servietter (og refill popcornene – hvorfor kan man ikke det i Danmark???) – det er faktisk årsagen til, at han missede slutningen af filmen. Ups :-)

Da vi kom tilbage til hotellet fik vi endelig købt internetadgang, så vi kunne se det online galleri, som vi har fået med nogle af vores bryllupsbilleder. Det er lidt flere end dem vi allerede har fået på en CD, men ikke alle er der endnu. Men de er super gode :-) Og vi glæder os til at se resten, det var bare sådan en god dag :-)

Nu skal vi se noget Sons of Anarchy, det er jo længe siden vi har sagt hej til Jax Teller.

/Michael og Trine

IMG_2264.JPG

IMG_2272.JPG

IMG_2270.JPG

Afrejse Kauai og Aloha Big Island

Onsdag den 27.08.2014
I dag er det så tid for, at vi skal rejse videre til the Big Island. Det bliver lidt ærgerligt at forlade Kauai og the Kauai Beach Resort, for her er virkelig smukt.
Vi er lidt træffe og matte. Vores lille poolparty med Luke i går endte med at tage en del flere timer end forventet, men det var vildt hyggeligt. Vi endte med at være der i 6 timer, så vi var først tilbage på værelset kl. 03.30 og vi skulle op igen kl. 7.00. Pyha.
Vi sad i Resortets spa frem til kl 23 ca., men da de lukker ned kl. 22.00 fik vi at vide, at vi ikke måtte være der mere. Dog anbefalede fyren, som smed os væk, at vi bare gik hen til lejlighederne ved siden af (folk kan købe lejligheder som er tilknyttet resortet), da de har deres egen spa og pool. Så det gjorde vi. Der sad vi helt uforstyrret og hjalp Luke med at drikke hans whiskey. Vi lærte Luke lidt bedre at kende, han er rigtig flink og har lidt af en livshistorie bag sig. Han har inviteret os til Australien, hvor vi kan bo hos ham. Han bor 20 min udenfor Sydney og har et stort hus. Så vi tror, at vores næste rejse går til Australien :-) Men nu må vi se.

Da vi ankom til the Big Island i dag fik vi fat i en shuttle bus. Hende kvinden som kørte var super flink. Hun fortalte om hele øen, hvad den var kendt for (Macadamia nuts, kaffe, vulkaner og mantas) og fortalte om alle de lokale steder i den lille by, Kona, hvor vi bor.
Vi bor på the Royal Kona Resort, som lyder mere fancy end hvad det er. Faktisk er vi lidt skuffet over hotellet kontra det på Kauai. Værelserne har set bedre dage og resortet byder ikke på helt så meget som det tidligere.
Faktisk fik vi et værelse først, som stødte op til 4 værelser, som var i gang med at blive renoveret. Det betød at der var håndværkere der arbejdede og naturligvis derfor også larmede. Så efter en lille klage fik vi et værelse aller øverst og ude i det modsatte hjørne. Så nu kan vi ikke hører håndværkerne og vi har fået en endnu bedre udsigt. Vi har faktisk en ret stor altan (billeder kommer senere).
Vi brugte resten af eftermiddagen ved deres ene lille pool, hvor vi læste bøger og smugkiggede til en Luau som var lige ved siden af.

Vi skal vidst tidlig i seng i dag, så vi er klar og friske til næste dag.

/Trine og Michael

IMG_2178.JPG

IMG_2250.JPG